Rigshospitalets Elevatorer

Belysning til alle områder af sundhedssektoren.

Case

Store hospitaler har mange fordele: Patienter kan behandles mere effektivt, når der er flere ansatte til rådighed, og det er mere omkostningseffektivt at tilbyde specialiserede behandlinger.

Rigshospitalet er den største medicinske bygning i Danmark. Det er med sine 16 etager en af de højeste bygninger i det indre København.

LED iBond var involveret i en nylig renovering af hospitalets elevatorer, der spiller en vigtig rolle for hospitalets praktiske funktion.

Tekniske facts

  • Projektansvarlig
    Rigshospitalets Facility Management
  • Installationsdato
    December 2015
  • Luminous flux per enhed
    2500 lm
  • Watt per enhed
    20 W
  • Farvetemperatur
    3000 K
  • Specielle egenskaber
    Nødbackupsystem
  • Totalt antal enheder installeret
    22 indtil videre

Elevator

Rigshospitalet Facility Management

Belysningsmæssige udfordringer

En elevator er typisk ikke et sted, hvor man skænker belysningen mange tanker. Dog var det vigtigt for Rigshospitalet at gøre belysningen så behagelig som mulig for patienterne, specielt for dem som transporteres liggende i en seng. Dette er en højst usædvanlig situation at tage hensyn til, og den grundlæggende udfordring i installationen var således at sikre, at så lidt blænding fra lyset som muligt forstyrrer patienterne. Samtidig var det vigtigt at holde elevatorernes “nedetid” på et minimum. Dette betød, at en løsning, der er hurtig at installere og kræver et minimum af vedligeholdelse, ville blive foretrukket. Endelig er lang levetid og energieffektivitet påkrævet for at holde driftsomkostningerne nede, hvilket i sidste ende også kommer patienterne til gode.

 

LED iBonds løsning

I stedet for at udskifte hvert enkelt lys i elevatorerne – som alligevel ville have gjort det nødvendigt at fjerne elevatorlofterne – designede LED iBond et loft med integreret belysning. Dette betød, at installationen kunne færdiggøres på nogle få timer per elevator.

Ligeledes gjorde LED iBonds teknologi det muligt at fordele LED’erne i loftet frit efter kundens ønske. Man valgte et cirkulært mønster, så der er et minimum af blænding i midten af elevatorkabinen, hvor sengene typisk placeres under transport af patienter.

Vores løsning er designet til at holde i minimum 10.000 timer, så vedligeholdelsen er minimeret for de kommende år. Også energieffektiviteten er i top for denne specialfremstillede løsning: Hele lofter bruger alt i alt kun lige godt 20W, samtidig med at det giver et lys på i gennemsnit hele 130 lux på gulvniveau. Sammenlignet med hospitalets tidligere løsning på stedet, en serie af T8-lysstofrør, repræsenterer LED iBonds løsning en energibesparelse på mere end 85 % mens lux-niveauet samtidig er øget med 30 %.

For at sikre sig i tilfælde af strømsvigt er systemet endvidere forsynet med en integreret batteripakke som backup til nødsituationer. Dette sikrer, at et minimumsniveau af lys opretholdes i tilfælde af et strømudfald, indtil hospitalets generator får tændt op for nødsystemet.

Relaterede Segmenter

Sundhedsvæsenet

Relaterede Produkter

Elevatorer

Downloads