Skanderborg Gymnasium

Skanderborg Gymnasium

Case

Nye LED-indsatse til belysningsarmaturer
Skanderborg Gymnasium har opgraderet de oprindelige pendler og væglamper med energirigtige LED iBond indsatse for at bevare det oprindelige flotte og æstetiske udtryk.

Fakta:

  • ”Lundtofte-indsats” i pendler
    Total 191 stk.
    CCT: 3000 K
    CRI: Ra90+
    Osram Dali driver
    Installation: oktober og november 2018
  • Væglamper ved trapper
    Total 100 stk.
    CCT: 3000 K
    CRI: Ra90+
    Osram Dali driver
    Installation: oktober november 2018

Skanderborg Gymnasium, som blev opført i 1971, blev tænkt og tegnet af de berømte arkitekter Knud Friis og Elmar Moltke. Gymnasiets bygninger, som ligger omkranset af grønne arealer, er kendetegnet ved tidens ofte karakteristiske robuste byggestil med rå betonmure og murstensvægge. Da gymnasiet ønskede at bevare de oprindelige væglamper og pendler, som netop understøtter det rå og robuste udtryk, blev løsningen at udskifte indsatsene med moderne energirigtige lyskilder.
LED iBond løste opgaven og designede dels en komplet løsning med nye 7W LED-indsatse til gymnasiets mange væglamper på trappe-arealerne, der forbinder bygningens tre etager og dels nye 20W LED-indsatse til de pendler, der hænger i alle gangarealer. Løsningerne er udviklet i samarbejde med gymnasiet, hvor de forskellige løsninger blev testet med hensyn til belysnings- niveau, ombygning og let montage.

LED-indsatse med Osram LED driver og DALI

”Vi forsøgte os frem med forskellige løsninger. LED iBond’s løsning var den mest interessante, da deres LED-indsatse kunne tilpasses til de to lampetyper og samtidig nedbringe energiforbruget betragteligt. Desuden er lyskildernes meget lange levetid et kæmpe plus, da vi undgår at bruge ressourcer på at udskifte lyskilderne i vores tid, og vi behøver ikke at budgettere med ekstra vedligeholdelsesomkostninger”, fortæller Kim Sole, Ledende pedel og teknisk ansvarlig for bygninger på Skanderborg Gymnasium.
Indlæring og trivsel går som bekendt hånd i hånd. På gymnasiet er undervisningen derfor ikke kun én lærer, 28 elever og en tavle – men de fysiske rammer inddrages også i undervisningen og inspirerer elever og lærer til at arbejde på nye måder. Et eksemplar af de nye LED-indsatse benyttes bl.a. i fysikundervisningen, hvor eleverne kan udforske den nye LED-teknologi og foretage målinger og beregninger på lysudbytte i forhold til energiforbrug mm.
LED iBond-indsatsene er forsynet med Osram LED drivere med DALI bus.
”Det betyder, vi kan indstille LUX-niveauet så vi opnår det rette niveau på gulvet i forhold til de ønskede energibesparelser. Ønsker vi på et senere tidspunkt at skrue op for LUX-niveauet, er dette også muligt”, forklarer Kim Sole.

Relaterede Segmenter

Facility Management

Relaterede Produkter

Upgrades