Teglværksbroen

En integreret tilgang til gelænderbelysning

Case

Den flotte klapbro, Teglværksbroen, der spænder over Københavns Sydhavn, er designet af de anerkendte arkitekter, Hvidt Arkitekter. Broen minder en del om ældre broer i området, men kombinerer klassiske elementer med moderne egenskaber samt den allernyeste teknologi – inklusiv et belysningssystem, der både er æstetisk og funktionelt.

Tekniske facts

  • Projektansvarlig
    Lindpro
  • Hvidt Arkitekter
    2010
  • Effekt per enhed
    45 lm/W
  • Farvetemperatur
    4000 K
  • Specielle egenskaber
    Optik
    Hærværkssikret

Belysningsmæssige udfordringer

Broen benyttes af både motorkøretøjer, cyklister og fodgængere, der færdes i separate baner. Og når broklappen er oppe, ses broen desuden nedefra af krydsende både. Der var således brug for en løsning, som gav god belysning for samtlige af broens brugere, uden at det forringede lyseffektiviteten. Samtidig skulle der tages hensyn til områdets beboere, så de kan nyde belysningen uden gener fra blænding.

Hertil kom de sædvanlige udfordringer i forbindelse med brobelysning så som vibration og vind- og vejrforhold. Tilsammen gjorde alle disse hensyn det ekstremt svært at finde en belysningsløsning, der gav et kraftigt lys.

LED iBonds løsning

Andre LED-produkter er baseret på brug af printkort, der typisk kun fås i et begrænset udvalg af længder og faconer. I modsætning til disse kan vi med LED iBonds patenterede teknologi skabe skræddersyede belysningselementer, der kan brugertilpasses til et utal af former, faconer og arkitektoniske detaljer.

Dette var specielt nyttigt i forbindelse med udformningen af belysningen til Teglværksbroen: Med en standard LED-løsning havde man været nødsaget til at gå på kompromis med den visuelle komfort for nogle af broens brugere. I stedet leverede LED iBond specialfremstillede elementer, der var tilpasset arkitektonisk til omgivelser. Dette betød, at antallet af og afstanden imellem LED’erne kunne finjusteres til at yde netop den rette mængde lys for både bilister, cyklister og fodgængere.

I forening med en avanceret optisk del (der inkluderer et grafisk mønster) har vi skabt et unikt lysforløb, der giver sikkerhed og visuel komfort, og som samtidig fremstår som et arkitektonisk ikon med en enestående identitet i nattetimerne.

LED iBond var ikke blot i stand til at løse de belysningsmæssige udfordringer bedre end konventionelle løsninger; LED Ibonds løsning bød ydermere på betragtelige økonomiske fordele samt en ekstrem hurtig og let installationsproces.

Relaterede Produkter

Tracy®

Downloads