LED iBond

Innovative lysløsninger for bæredygtig vækst

LED iBond er en dansk teknologivirksomhed, hvis vision er at integrere lys og data i intelligente infrastrukturer, og skabe innovative lysløsninger, der er med til at skabe bæredygtig vækst, og generelt forbedre menneskers helbred og generelle livskvalitet.

LED iBond blev stiftet i 2014 af CEO Rolf Sprunk-Jansen og CTO Lars Frederiksen. Virksomheden har gennem flere års udvikling opbygget stor ekspertise inden for moderne LED-teknologi. I LED iBond’s teknologiplatform monteres lysdioder (LED) mellem to aluminiumslag adskilt af et isolerende mellemlag. I denne sandwichkonstruktion samles LED’er, “smarte” elektroniske komponenter, data og elektrisk strøm i ét meget tyndt panel uden ekstern ledningsføring og køling. Den patenterede teknologi giver mulighed for at skabe kraftfulde lysløsninger i næsten enhver form; løsninger som samtidig fungerer som en ‘open source’ strømkilde og digitalt netværk for ”smarte” komponenter som fx sensorer, højtalere og kameraer.

Lys er mere end 'bare' lys!

LED iBond har blandt andet leveret følgende løsninger:

  • Udskiftning af traditionel belysning med en intelligent belysningsinfrastruktur bestående af 3,2 kilometer Tracy®-elementer til det 3 etagers bibliotek på Danmarks Tekniske Universitet.
  • 3600 hylder med avanceret LED-belysning til det nye Deichman Bibliotek i Oslo.
  • Elevatorlofter til danske jernbanestationer i samarbejde med ThyssenKrupp Elevator.

LED iBond har en stærk tro på, at de ovennævnte markedsmuligheder vil vokse markant i de kommende år.

LED iBond er en virksomhed, der er indtrådt i en betydelig vækstfase, med fokus på de 3 vækstmarkeder: Intelligente og grønne bygninger, UV-desinfektion og vertical farming –  alle med spændende globale potentialer.